onsdag den 16. januar 2008

Denne uges opgave handler om YouTube og MySpace. Begge sider som jeg er godt bekendt med. Derfor er det eneste jeg vil prøve at ligge en video fra YouTube på min blog.

I'm back

Her efter nytår er det lykkedes mig at komme lidt bagefter med 23 ting. Nu har jeg endelig fået et ledigt øjeblik og har derfor rodet lidt med musik og lyd på nettet.

Jeg synes last-fm er rigtig smart fordi man selv har indflydelse på hvad man vil høre. Savner dog lidt at man ikke kan høre flere numre af samme kunstner (måske kan man, jeg kan bare ikke lige se hvor).

Podcast bruger jeg i forvejen og har derfor ikke brugt så meget tid på det denne gang. F.eks findes "de sorte spejdere" som podcast og det er super at gøre rent til ;o).

Netradio bruger jeg også i forvejen. Synes f. eks DR har nogle gode kanaler. Derhjemme er dvdoptageren koblet til internettet og vi kan derfor hører en masse forskellige radiokanaler fra hele verden.

torsdag den 20. december 2007

Nupper lige en mere...


Hollywood


Så lærte jeg også det ;o)

Mi casa - Picasa

Så er der endelig blevet tid til at kigge lidt nærmere på Flickr/Picasa. Jeg kendte i forvejen Flickr, så kastede mig over Picasa, så jeg kunne lære noget nyt. (også den nemmeste at gå direkte til fordi jeg jo er oprettet på Google).

Jeg synes Picasa er nem og overskuelig at bruge og i løbet at 10 sek. var der uploaded billeder at det fine nye Børnebibliotek.

Flickr/Picasa er super måde at dele billeder på og er bestemt anvendelig i bibliotekssammenhæng. Når de forskellige teams fx på en stop-op-dag besøger andre biblioteker er det nemt lige at knipse nogle billeder og ligge dem på nette. På den måde kan alle i organisationen (og muligvis også andre) få glæde af dem.

fredag den 7. december 2007

LibraryThing

Nu har jeg så fået mit eget bibliotek på LibraryThing. Ved ikke lige helt hvad jeg skal bruge det til endnu, men det er da meget smart...

Wiki

Så fik jeg lavet sidste uges opgave om wiki'er (hedder de mon det i flertal...)

Ved oprettelsen på wikipedia opstod et lille problem. Man skal i et felt gengive nogle forvredne bogstaver for at undgå at det er en maskine der er ved at oprette sig.
Nu var der bare lige det problem for mig at jeg nogle gange har svært ved at tyde krusedullerne. Denne gang lykkedes det dog i andet forsøg, langt værre så det ud da jeg for et stykke tid siden skulle oprette mig på Facebook (som i øvrigt burde være en 24. ting!!) først i 5. forsøg var jeg heldig at "gætte" bogstaverne rigtigt.

Nå, det var en lang smører om et lille problem. Har ikke fået skrevet et indlæg på wikipedia endnu, men det kommer forhåbentlig. Nu vil jeg kaste mig over LibraryThing, som heldigvis også er en af de ting jeg nåede at afprøve i Randers